mandag den 2. august 2010

26. Karitas - Kaos på lærred af Kristin Marja Baldursdottir


26. Karitas - Kaos på lærred af Kristin Marja Baldursdottir

Fra Jyllandsposten:
Der er noget dragende over Island og sagaerne og alle de brusende urkræfter, som dér regerer i både den indre og ydre natur, og da ”Karitas uden titel” udkom i 2007 slog den fuldstændig benene væk under et stort, bjergtaget publikum.

Det storladne epos om den uregerlige kvinde, der ikke kan få kunsten og kærligheden, talentet og begæret, til at gå op i en højere enhed, var samtidig en hyldest til de stærke islandske kvinder ved begyndelsen af det 20. århundrede.

Romanen slutter i 1939. Da har Karitas sagt farvel til manden Sigmar med de smukke søgrønne øjne for anden gang og er på vej ud i en fremtid, som er båret af drømme og håb.

Denne bog er 2. og afsluttende bog om den spændende kunstner Karitas, og vi følger Karitas i næsten 60 år til hendes død. De to bøger om Karitas er dog noget forskellige i tonen. Den første meget, meget mørk og barsk. Der er flere lyspunkter i denne roman - men måske også lige lovlig mange familieopdateringer.

Kunne bedst lide den 1. - men det er dog aldrig kedeligt, når man er i selskab med Karitas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar