fredag den 5. august 2011

23. "Ævlehovedet" af Peter Mouritzen


23. "Ævlehovedet" af Peter Mouritzen

Fra Jyllandsposten:
Forlaget Alfa udgiver denne sprøde lille lækkerbisken af en bog i anledning af forfatteren Peter Mouritzens 65 års fødselsdag.

Og sjovt nok, er det en bog, der på ikke særlig 65-årig vis pifter luften ud af al oppustet forfatter-ta-di-dah, kloge kanoner og dansklærermeninger om, hvad børn da bare må, bør og skal læse. Ævl, siger Peter Mouritzen - man kan vel selv fortælle.

Mads svinger lige en tur omkring farfar efter skole. Han er flyttet for nylig hen i en slags park med snoede stier, bittesmå frimærkehaver med velfriserede buske omkring og sten ovenpå. Men det er fint, farfar har aldrig brudt sig om at slå græs (»græsset har jo ikke gjort mig noget«), og Mads kan stadig fange ham på mobilen.

Farfar vil vide, om Mads lærer noget i skolen, og Mads fortæller, at de har om H.C. Andersen. Ham kender farfar udmærket, »den abekat«. De gik i klasse sammen i Bogense. Ja, Bogense. H.C. Andersen skrev de skrækkeligste historier: ”Den grimme vælling”, ”Kejserens sure tæer”, ”Hist hvor vejen slår en prut” og en masse andre.

Farfar skrev dem om, og hvis ikke, at den indbildske abekat havde stjålet farfars historier, var det farfar, Guffe Arnold Jensen, der havde været den store eventyrkanon. Men så vil farfar ikke tale mere i mobil, han har ikke mere taletid. Nu er det Mads' tur til at fortælle.

Glæde ved historien
Peter Mouritzen skriver veloplagt og godt som altid. Han kan vende op og ned på alting og få ordene til at hoppe drillesygt af sted, men han kan samtidig også lade dem rumme en lille snert af alvor.

Historien handler om glæden ved fortællingen - den gamle fortælling, H.C. Andersens eventyr og de velkendte farfar-anekdoter: »Han vidste godt, hvad der kom. Men han elskede det« - og den nye fortælling, som Mads selv skal til at gøre til sin. Slægt skal følge? og alt det der. Det er fint. Ganske enkelt.

Otto Dickmeiss er i absolut topform. Hans illustrationer er smukke, skægge og en anelse bedrøvede og kommer på den måde til at fange poesien i vrøvlefortællingen. Det er fint. Ganske enkelt.

Tillykke Peter Mouritzen, dit gamle ævlehoved.


*****

Peter Mouritzen kan noget med sproget - og det er så ganske vist. I denne lille billedbog flot illustreret af Otto Dickmeiss beviser han det endnu en gang. I skolesammenhænge kunne bogen bruges som oplæsning i forbindelse med H.C. Andersen, eller når man skal arbejde med fortællinger. I arbejdet med fortællinger ville bogen være fin som optakt til arbejdet, da den giver mulighed for at tale om, hvad fortællinger er, hvordan de kan bruges m.m.

Min bedste anbefaling.

2 kommentarer:

  1. Kære jjjj14
    På adressen http://forlagetalfa.dk/ævlehovedet/ kan frit hentes undervisningsvejledning skrevet af Ingelise Moos.

    Med venlig hilsen
    Bjarne
    Alfa

    SvarSlet