søndag den 9. oktober 2011

28: "Rødhals" af Jo Nesbøe



28: "Rødhals" af Jo Nesbøe


Fra Berlingske:
Den norske journalist, rockmusiker og forfatter Jo Nesbøs to første romaner om den småforsumpede politimand Harry Hole udspillede sig hovedsagelig i henholdsvis Australien og Bangkok. Men i »Rødhals« er det Holes hjemby Oslo, der er i sigtekornet, og det er så sandelig ikke noget kønt syn.

Det med sigtekornet skal forstås helt bogstaveligt. Hole kommer nemlig undervejrs med, at der i Oslos nynazistiske miljø er blevet handlet en ekstremt dyr riffel i skarpskytternes Rolls Royce-klasse, og da det norske udenrigsministeriums departemenschef bliver dens første offer, begynder Hole at forfølge skygger både ind i sin egen politistyrke og langt tilbage blandt norske østfront-frivillige under Anden Verdenskrig.

Rigtig tæt på kommer det, da hans nærmeste kollega tidligt i historien bliver tævet ihjel med en baseballkølle. Som læser kender man årsagen, der handler om noget så giftigt som nynazistisk infiltration af politikorpset, mens Hole ikke indenfor romanen når helt frem til sandheden - og oplægget til et kommende bind fire i serien giver dermed sig selv.


Harry Hole - bare navnet lyder jo som noget i en sang af Tom Waits - er i al sin selvplageriske melankoli som den slags politifolk i romaner er flest, og i meget af romanen mest af alt blot spejl og til tider katalysator for begivenhederne omkring ham. Selve intrigen er heller ikke fri for at blive overophedet, efterhånden som den mere og mere begynder at ligne en hæsblæsende blanding af Frederick Forsyths snigmorder-thriller »Sjakalen« med endnu en seriemorder-krimi.

Undervejs krydsklipper Nesbø drevent mellem Holes efterforskning og en skizofren eks-nazists planlægning af sine handlinger, mens en række meget lange flashbacks til østfronten i 1940rne navnlig i bogens første dele får den til at sejtrække. De kunne have været udeladt uden at noget af sammenhængen var gået tabt - og bogens omfang tilsvarende være kommet ned i noget mere håndterligt og stringent end de nuværende, lovlig vildtvoksende 520 sider.

Styrken i »Rødhals« er blandingen af syregrønt og norsk tidsbillede, lokaliteter og folkestemning i Oslo og omegn, såvel som Nesbøs meget sikre greb om sin genre og dens konventioner, med hensyn til både opbygning af spænding, antydninger, vildspor og troværdigt trælsomt politiarbejde. Også selv om mordet på departementschefen efterhånden viser sig at være lovlig påklistret i forhold til den øvrige historie.

Indvendingerne til trods er Nesbø dog også ved denne lejlighed med til at bekræfte Norges nordiske førerposition inden for disse års kriminallitteratur. Også og ikke mindst hvad angår de flydende grænser mellem kriminalromanen som genrestykke og som samfundsskildring og litteratur generelt.


Jeg havde svært ved at komme igennem første del af romanen, da den godt nok er noget sej, og kunne have trængt til en opstramning. Jeg kan dog godt lide Harry Hole, og at hver gang man læser en bog om ham så bliver man en lille smule klogere på en problemstilling i et andet land. Denne gang nazisme i Norge. Bob ... bob ... Kender dog mig selv godt nok til, at jeg nok i en ferie snupper 4. bog om Harry Hole ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar