torsdag den 15. december 2011

40. "Et år med magisk tænkning" af Joan Didion





Fra Litteratursiden: "Et år med magisk tænkning" er en bog om det uafvendelige øjeblik, der ændrer livet radikalt. Didions ægtefælle dør. Sorg og tab bearbejdes, som var det en intellektuel disciplin. Joan Didion skrev sin selvbiografi "Et år med magisk tænkning", da hun mistede sin ægtemand John Dunne i 2003. De var begge forfattere og havde tilbragte næsten 40 år side om side. Ægteparret kommer hjem fra hospitalet, hvor deres datter Quintana ligger i koma efter en lungebetændelse. Pludselig falder John om og er død. Her begynder året med magisk tænkning, et år hvor alt er et definitivt før eller efter. Joan Didion forsøger at forstå sin sorg ved at skrive, udforske og genopleve. Som forfatter og intellektuel, tackler hun problemer ved at læse og skrive. Hun opnår en vis renselse og udsættelse af sorgen og tabet ved at bearbejde det på denne akademiske måde. Hun går blandt andet op i, hvad medicinske termer betyder, og sådan holdes tårerne borte. Biografien er ikke en selvhjælpsbog i gængs forstand. Dette er Didions sorg, Didions tanker og derfor er det ikke nødvendigvis en bog, jeg ville anbefale til mennesker, der ønsker at bearbejde en egen sorg. Didion inddrager digte, hører musik og læser om etiketteregler omkring døden i sit terapeutiske arbejde med sig selv. Shakespeare, W.H. Auden, E.E. Cummings, D.H. Lawrence og Dylan Thomas er blandt forfatterkoryfæerne. Jeg ville så gerne kunne skrive, at dette var en pragtfuld bog, sådan som alle anmelderne gør. Men det kan jeg ikke. Jeg havde håbet, at hun havde åbnet mere op for sine følelser og stillet nogle flere spørgsmål. Bogen virker meget kølig og intellektualiserende på mig. Jeg synes ikke, jeg lærer hverken hende eller hendes mand at kende. Jeg kender deres forskellige residenser overalt i verden. Jeg kender deres omgangskreds, der er berømte intellektuelle. Jeg har været med på rejser i hele verden, men sige, at jeg ved, hvem de er, det kan jeg ikke. Som amerikaner er man sikkert anderledes stillet. Parret var op gennem 80’erne et af de mest celebre par i U.S.A.. Begge på bestsellerlister rent litterært og hotte manuskriptforfattere til adskillige store Hollywood film Alligevel er det ikke en dårlig bog, og måske vil jeg genlæse den, når sorgen rammer mig.


Hvis du har mistet eller har en person tæt på, som har været eller er i en sorgproces, så er dette bogen, du skal give. Genkender tydeligt folk i sorg, der hele tiden skal erindre, hvad skete der samme tid sidste år. Når året så er gået, er de et skridt videre i deres sorgproces - som Didion. Jeg syntes bogen var stærk, tankevækkende, ægte. Der var et midterstykke, som var lidt langtrukken, men bogen beskriver jo et menneske i sorg - hvor meget sker der egentlig, når alt det praktiske er overstået, det er blevet hverdag igen, men sorgen og tabet fylder det hele ... Ikke så meget!

Jeg er mere begejstret end anmelderen. **** (Fantastisk forsidebillede)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar