onsdag den 2. oktober 2013

18. "Sten, saks, papir" af Naja Marie Aidt

Novellerne i "Vandmærket" af Naja Marie Aidt er nogle af de stærkeste, jeg har læst. De er meget mørke, super velskrevet og sætter spor.

I denne første roman fra Aidts hånd er tonen også mørk. Aidt har en fantastisk fornemmelse for sprog. Vi møder Thomas, som er midt i sit livs midtvejskrise.  På trods af at det kun går en vej for Thomas - NED - så er der også mange sjove situationer. Som i Dorthe Nors' "Minna mangler et øvelokale" er sætningsopbygningen i "Sten, saks, papir" bestående primært af hovedsætninger. Vi bliver også her holdt ud i strakt arm. Men hvor Nors' roman er meget lille, så er Aidts lang. Hvilket gør at vi i højere grad kommer tættere på især romanens hovedperson.

Romanen er på en gang en krimi og et rammende samtidsbillede med fokus på familien og parforholdet.

"Sten, saks, papir" er efter min mening lige lang nok, men bestemt læseværdig og underholdende.

Min anbefaling.

*** 1/2


Ingen kommentarer:

Send en kommentar