onsdag den 16. oktober 2013

21. "Giraffens hals" af Judith Schalansky


Information: Naturen er nådesløs og moral er for tabere. I sin prisbelønnede roman ’Giraffens hals’ sætter Judith Schalansky darwinismen til debat med et isnende portræt af en biologilærerinde med psykopatiske træk.
Som lærer er det altid interessant at læse om andre lærere. Hovedpersonen Inge Lohmark er bestemt ikke et forbillede til efterlevelse, men fx hendes måde at gruppere eleverne på, er så tåkrummende at læse som lærer, at jeg allerede her vil anbefale bogen.
Bogen er nu også meget interessant på andre parametre. Inge Lohmark er biologilærer og det bærer indholdet virkelig præg af. Hun har simpelthen en meget biologisk tilgang til at se verden og undervise udfra. Flot greb fra forfatterens side. 
Bogen er fra det skønne forlag Vandkunsten. Bogen er fyldt med flotte "biologiske" illustrationer.
Jeg har ikke tidligere læst en lignende bog. Den skal læses for det interessante og blændende portræt af en meget kold kvinde.
Min anbefaling.
****


Ingen kommentarer:

Send en kommentar