søndag den 27. april 2014

"det nemme og det ensomme" af Asta Oliva Nordenhof

Sidste år kom jeg i gang med at læse digte. Første digtsamling var "Rystet spejl" af SUT. Den berørte mig dybt. Så Yayha Hassans som var overvældende - og for det meste god. Næste stjerne jeg måtte prøve var Asta Oliva Nordenhof. Jeg havde glædet mig. Har fuldt hendes fine blog http://jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk

Digtsamlingen er eftersigende meget selvbiografisk. Det er barsk læsning. Det er utraditionelt. Jeg blev desværre ikke ramt, sådan rigtigt ... Er det det eksperimenterne der ødelægger oplevelsen? Jeg ved det ikke rigtigt. Måske er jeg unfair?

For mig var det desværre den svageste af de tre digtsamlinger. Havde ellers glædet mig ...


***1/2

 (Har lyst til at give Asta et stort kram - og håber der er nogen som passer på hende ...)


2 kommentarer:

  1. Det var da ærgerligt. Selv skriver jeg bachelor om netop denne digtsamling, og selvom jeg har pillet den fra hinanden i en uendelighed, er jeg kun blevet mere vild med den. Den rører mig så dybt, og hun taler direkte til min sjæl som ingen mulighed får for at beskytte sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære M. Tora. Det er jo det, som er så fantastisk med litteratur - så forskelligt den taler til os. Har nu læst den 2 gange. Synes også den vokser.

      Tak for dine refleksioner, og pøj, pøj med din bachelor. Er det i dansk?

      Slet